Hvad kan du bruge en IKV til?
Planlægger du efteruddannelse, overvejer du et nyt job eller har du arbejdet som ufaglært i mange år, kan det være en god idé at få lavet en kompetencevurdering.
Med en IKV får du:
- et bevis på de faglige færdigheder, som du har fra dit arbejdsliv, som dokumentation overfor nuværende og fremtidige arbejdsgivere.
- uddannelsesbeviser uden at have deltaget i undervisningen. Hvis du lever op til den målsætning, der er i AMU-uddannelsen, kan vi lave et uddannelsesbevis til dig.
- motivation til yderligere uddannelse.
- en personlig uddannelsesplan, som du kan bruge i din fremtidige AMU-uddannelse.
Hvordan foregår en IKV?
En IKV varer mellem en halv og fem dage og kan gennemføres på Rybners Kursuscenter eller på din arbejdsplads. Du kan få vurderet dine kompetencer og færdigheder indenfor følgende branche- eller jobområder:
- Teknisk dokumentation
- Redning
- Svejsning
- Bygge og anlæg
- Elektrisk automation
- Offshore – tekniske installationer
- Dansk og regning
Vi vurderer dine faglige kvalifikationer og realkompetencer i forhold til de AMU-kurser, der er relevante for dig. Hvor og hvordan vurderingen foregår, afhænger af fagområdet og det enkelte AMU-kursus.
Vurderingen foregår som en kombination af spørgsmål ved hjælp af spørgeskema eller elektronisk test og praktiske øvelser efter princippet "Vis og fortæl mig, hvad du kan".