Målgruppe: Du har en del erfaring med at arbejde på hotel eller i restaurant med betjening af gæster i forbindelse med frokost eller middag. Du har et særligt ønske om at få større viden om franske vine og deres inddeling i forskellige vindistrikter. Du ønsker med denne viden at blive mere kvalificeret til at vejlede gæsten om, hvilke franske vine - fra hvilke særlige vindistrikter - som er velegnet til valgte menuer/retter. Hvis du ikke har erfaring med gæstebetjening, anbefales det, at du supplerer kurset med 20818 Tjenerens præsentationsteknikker.
Beskrivelse:
Du opnår viden, som gør dig i stand til:
At skelne mellem vin fra større franske vinområder herunder Bordeaux, Bourgogne, Loire, Alsace, Rhône og Champagne
At beskrive og vejlede restaurant- og hotelgæster om vinstile fra de større franske vinområder
At beskrive og vejlede restaurant- og hotelgæster om karakteristika, fremstillingsteknikker og dyrkningsmetoder ved forskellige vine fra de større franske vinområder
På baggrund af den opnåede viden opnår du færdighed i:
At vejlede restaurant- og hotelgæster i valg af vine fra de større franske vinområder, herunder om karakteristika, fremstillingsteknikker og dyrkningsmetoder.